DEMENS / ALZHEIMERS / OMSORG
JOBBE PILGAARD
Jobbe Pilgaard, pædagogisk filosof og forfatter,
Jobbe holder foredrag om at påtage sig livets om-stændigheder og at omfavne dem i stedet for at stikke af fra dem. I 2016 fik hans mor konstateret Alzheimers sygdom, hvilket blev starten på en dannelsesrejse for ham.

FOREDRAG
Når familien rammes af Demens
I 2016 fik Jobbe Pilgaards mor konstateret Alzheimers i en alder af bare 55 år. For Jobbe blev dette ikke alene starten på en livskrise, men også begyndelsen på en vigtig dannelsesrejse.
Omgivet af mørke gik det op for Jobbe, at han selv havde ansvaret for at skabe nogle mindeværdige øjeblikke med sin mor, inden det var for sent. Han prøvede, men han faldt i det, han selv kalder ”demensfælder”. Erfaringen lærte ham fif til at forlade fælderne og bruge dem konstruktivt.
I foredraget fortæller Jobbe skøre, bevægende og absurde anekdoter om at være pårørende til en person med demens. Og om alle de erfaringer det giver, at blive ramt af en krise. Foredraget er således en livsbekræftende fortælling om at overvinde svære tider, samt en påmindelse om, at det vigtigste her i livet er, at vi har nogen af holde af og om.
DEMENS – Husk øjeblikke i solen
I 2016 fik Jobbe Pilgaards mor konstateret Alzheimers sygdom i en alder af bare 55 år. I dette to-delte foredrag fortæller han sårbart og ærligt om de erfaringer, som han har gjort sig som pårørende. Foredraget er en kærlig håndsrækning til fagpersoner og pårørende.
FOR FAGPERSONER: PÅRØRENDE ER EN RESSOURCE
Som primær omsorgsperson i sin mors liv har Jobbe både prøvet at være nummer 17 i køen, følt sig utilstrækkelig og famlet i blinde efter nogen af læne sig op ad. Disse erfaringer gør, at han i dag kalder sig selv for ”professionel pårørende”.
I denne første sektion af foredraget fortæller Jobbe ærligt og kærligt både livsbekræftende, skøre og absurde anekdoter fra sin kontakt med de fagpersoner, der arbejder med hans mor. Hensigten er at sætte fingeren på de situationer, hvor fagpersoner i højere grad kan inddrage de pårørende som ressource, og undervejs kommer Jobbe med bud på konkrete værktøjer til hertil.
FOR PÅRØRENDE: HUSK AT HAVE ØJEBLIKKE I SOLEN
At Jobbes mor blev ramt af demens blev ikke alene starten på en livskrise, men også begyndelsen på en vigtig dannelsesrejse. Omgivet af mørke gik det op for ham, at han selv havde ansvaret for at skabe nogle mindeværdige øjeblikke med hende, inden det ville være for sent. I det forsøg faldt han et utal af gange i det, som han kalder ”demensfælder”. I denne anden sektion af foredraget fortæller Jobbe om, hvordan han med enkelte metoder lærte at kravle ud af disse fælder. Og hvordan han i højere grad lærte at acceptere sig selv som u-perfekt pårørende. Foredraget er en inspirerende fortælling om at trodse demensdiagnosen og skabe nogle øjeblikke i solen.