HUMOR / UNDERHOLDNING / MODERATOR
HANS PILGAARD
BOOK DIREKTE HOS MANAGER - Hans Pilgaard holder foredrag om humor, arbejdsliv, livskvalitet, journalistik og motivation.
Hans Pilgaard er en af Danmarks mest populære journalister og studieværter. Han er vokset op i Blovstrød og uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1988 og på Berlingske Tidende.
Hans Pilgaard har i mere end 30 år lavet tv for og med TV2.
Lige nu er han aktuel i livsstilsprogrammerne ”Sæt pris på Danmark” og ”Værkstedet”.
I 2020 lavede han desuden det meget personlige ”Tilbage til 9A”, hvor han opsøgte alle sine gamle klassekammerater fra 9A på Blovstrød Skole.
Tidligere har han været vært på blandt andet ”Go´ aften Danmark”, ”Hvem vil være millionær?”, talkshowet ”Hos Hans” samt ”Venner for livet”, ”Den store klassefest” og ”Mandagschancen”.
Han har også lavet rejseprogrammerne ”Mit Frankrig” og ”Mit Spanien” med Jørgen Leth.
I 2016 sprang han ud som forfatter med selvbiografien ”Støj og fortielser” og i 2018 som selvstændig med produktionsselskabet Hapi Entertainment.
I 2020 blev han desuden Vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse.

FOREDRAG

HVEM VIL VÆRE TEM'LIG NÆR MED HANS PILGAARD
En uhøjtidelig måde at ryste medarbejdere og ledelse sammen på.
Spil ”Hvem vil være millionær?” med Hans Pilgaard som vært og tag en chance i de varme stole på en utraditionel måde med spørgsmål skræddersyet til lejligheden.
Spørgsmålet er, om I trænger til at se jeres ledelse på slap line og fra en ny side – samtidigt med i griner undervejs?
-
Nej tak, det tør vi ikke.
-
Måske
-
Vi skal lige tænke lidt over det
-
Ja tak!
Har du brug for en livline, så er Hans Pilgaard selvfølgelig til rådighed i tilrettelæggelsen af seancen ved et aftalt formøde på telefon eller i virkeligheden, så det bliver, som du ønsker.
Så tungen lige i munden, hånden på hjertet og lad os spille….”Hvem vil være millionær?” ……..Hvad er dit endelige svar?
Kampen for et sjovere liv.
Verden er ikke, hvad den HAR været, men vi har mere end nogensinde måske brug for at samles om håb, humor og troen på, at vi kan gøre noget.
Livsglæden HAR trange kår i en verden af corona, klima-katastofer og Trump-typer.
Dårlige nyheder og dommedagsprofetier trives i gråvejret, og det kan være svært at se en glad udvej for bare ”to-do-lister”, sortsyn og frygt.
Der ER ikke meget at grine af – men SÅ vigtigt, vi gør det.
En aften med både larmende anekdoter og stille personlige beretninger, hvor du måske bliver inspireret til at anvende din 7. sans: den humoristiske sans - i kampen for et lidt sjovere og lettere liv.
Et foredrag der støjer, vækker latter og eftertanke og måske - håb!
Sagt om foredraget: Gennem de sidste har der ikke været ret meget at grine af. I februar havde FOF Køge Bugt den store fornøjelse at kunne starte året med et foredrag af Hans Pilgaard. Hans Pilgaard sørgede i den grad for at give alle recepten på hvordan man igen finder livsglæden. En fantastisk dag med helhjertet latter. Larmende latterudbrud men i høj grad også personlige beretninger med en masse stof til eftertanke. Endnu gang tak til Hans Pilgaard for at sørge for at bringe os alle tilbage til en hverdag hvor der atter skal være fokus på livsglæde.
Med venlig hilsen
FOF Køge Bugt

Konstellationer:
Hans Pilgaard og Michéle Bellaiche
AT DELE HINDBÆRSNITTE
Michéle og Hans er venner for livet – søskende for sjov.
Når det kommer til stykket, så er lykken hverken gods, guld eller galla – I virkeligheden er det nærmere hindbærsnitter, nescafe og venskab.
Mød Michéle Bellaiche og Hans Pilgaard der fejrer 20 års venskab – Et solidt venskab der har overlevet tykt og tyndt, medgang og modgang, op- og nedture, latter og tårer.
Hør historien om deres venskab – med udgangspunkt i international forskning og stærkt personlige anekdoter - og bliv inspireret til, hvordan du selv dyrker og plejer venskaber og finder ind til kernen i det der skaber lykken
i tilværelsen.
Det er ærlig talt – ucensureret – og der er tavshedspligt.
