KOMMUNIKATION / MODERATOR / ARBEJDSLIV
ANNA THYGESEN
Anna Thygesen er ejer af We Do Coummination CPH. Anna Thygesen er uddannet erhvervssproglig korrespondent fra Handelshøjskolen i Århus og Akademiøkonom fra Århus Købmandsskole. Anna har tidligere arbejdet bl.a som Area Sales Manager i en af verdens største tekstilvirksomheder Milliken & Co., markedschef i Berendsen Textile Service, country manager i RedGreen, forretningsudvikler i TV2 Danmark og som seniorrådgiver i PrimeTime Kommunikation.
Hun har desuden skrevet to bestsellere, Om Mus & Mænd (2004) og Anna T’s ABC (2008), og hun er ydermere en ofte benyttet kommentator i medierne, altid med et skarpt og markant bud på hvordan tingene hænger sammen.

FOREDRAG
SÅDAN KOMMER DU I BUKSERNE PÅ FORBRUGEREN
I krydsfeltet mellem kommunikation, salg, service og markedsføring, finder man Anna Thygesen.
Hun går forrest, når det gælder om at omsætte viden om forbrugere, uanset om det gælder, kvinder, mænd eller børn, til målrettet og effektiv kommunikation og branding, der rammer og involverer.
Med sine mere end 25 års erfaring i internationale og danske virksomheder, med fokus på at placere brands øverst i forbrugerens bevidsthed, kender Anna alt til, hvordan arbejde med virkningsfuldt markedsføring, kommunikation og branding skal skæres.
For rigtig mange danske innovative og moderne virksomheder, som er helt med ’fremme i bussen’, når det gælder salg, markedsføring og kommunikation, har stadig i dag den opfattelse, at alle os forbrugere er ens, når vi tager købsbeslutninger. De kommunikerer derfor også derefter, når de skal præsentere os for deres værdier, kampagner og produkter.
I dette foredrag giver Anna knivskarpe og dugfriske bud på, hvordan virksomheder kan kommunikere bedre med sine kunder og hvordan de sælger mere og bedre til forbrugerne.
Foredraget giver indsigt i:
• Hvordan I bliver klogere på forbrugernes købsadfærd - Feminin som maskulin
• Hvordan I kan påvirke forbrugerne til at købe jeres produkter
• Hvordan I smartere kan optimere værdien af jeres brand
• Hvordan I målretter jeres kommunikation til forbrugeren
Foredraget henvender sig til folk der arbejder eller interesserer sig for markedsføring, kommunikation, PR og branding.
KVINDE - MAN(D) DIG OP! - ET VARMT FARVEL TIL FLINKESKOLEN
Med sin vanlige sans for underholdende anekdoter og skarpe holdninger, inviterer Anna Thygesen til et hæsblæsende foredrag om, hvordan kvinder kan blive endnu bedre til at bruge deres potentialer til fulde – også dem vi ikke har med fra ’flinkeskolen’.
For vi kender dem alle – den slags personer, der brænder igennem med deres budskab – hver eneste gang! Kvinder, der bare har den der udefinerbare evne til altid at føle sig sikre, at stole på eget potentiale og altid komme igennem med egne budskaber.
Men vi kan alle blive bedre og dermed styrke vores personlige gennemslagskraft i hverdagen og mande os op – det gælder både privat og ikke mindst på arbejdspladsen.
I dette foredrag til kvinder, er Anna Thygesen, som altid humoristisk og eftertænksom, når hun stiller skarpt på, hvordan kvinder IKKE at har styr på ret meget og alligevel sidde på førersædet i egen bus. Hvordan kvinder skal turde, at være sig selv, sige fra og melde ud – ja i det hele taget være stærke og målrettede uden at gå på kompromis med deres kvindelighed og styrker.
Med baggrund i egne erfaringer fra erhvervslivet – og ikke mindst medierne – giver Anna Thygesen sit bud på, hvordan du skaber balance. Balance imellem det du rent faktisk mener, og det du siger og gør!
Gå ikke glip af dette provokerende og inspirerende foredrag om at foretage de nødvendige valg og leve med konsekvenserne og ikke mindst finde modet til at mande sig op og udnytte dine potentialer til fulde.