Mikael Bertelsen

Mikael Bertelsen

Mikael Bertelsen, født Mikael Simson Bertelsen, den 5. oktober 1967, er en markant, dansk radio- og tv-personlighed, der nok er bedst kendt som vært i tv-programmerne "Bertelsen - DR2´s Talkshow" (1999), "De uaktuelle nyheder" (2002), "den 11. Time" (2007), "Bertelsen på Caminoen" (2010) og "Læsegruppen Sundholm" (2011).

 

Bertelsen var i to år leder af Ungdomsredaktionen på Danmarks Radio (1996-1998) og i tre år redaktør og medlem af Chefredaktionen på DR2 (2003-2006).


I 1998 var han udsendt af Udenrigsministeriet, i forbindelse med opbygning af to radiostationer i Thailand. Fra august 2011 har Bertelsen været kanalchef på Radio24syv.

 


Foredrag

KUNSTEN AT TURDE FEJLE - SOM MENNESKE, MEDARBEJDER OG LEDER

 

Kanalchef Mikael Bertelsen fra Radio24syv fortæller om kunsten at turde tage fejl. Oplev Bertelsens bud på, hvordan man bevarer begejstringen og sikrer resultater gennem kreativitet, indsigt og lærerige fejltrin.

BERTELSEN PÅ CAMINOEN

 

Mange fulgte i spænding Mikael Bertelsens pilgrimsrute i 24 afsnit på DR2 i december 2010 - den daglige vandring på omkring 40 kilometer på den legendariske 'Camino de Santiago' - på dansk Jakobsvejen - til Santiago de Compostela i Spanien. Målet var at komme helt ud til Atlanterhavet og Verdens Ende. ”Og der stod han efter 24 lange dage og nætter - og mon ikke mange af os, der fulgte med i stuerne derhjemme tænkte - og hvad nu”! Bertelsen har svært ved at tale om religion i relation til sit eget liv, så svært at han helst taler udenom. Men Caminoen har sat sine spor. De kolde nætter i klosterkældre og brændeskure er kommet til at betyde noget. Mikael Bertelsen fortæller om vandringen og dens betydning som dannelsesrejse.