James Price

James Price

James Price er komponist, pianist og kapelmester. Han debuterede i 1979 og har siden været involveret i en lang række projekter indenfor teater, revy, TV og radio.

 James Price har dog også en stor forkærlighed for mad og skriver blandt andet for Politikens Lørdagsliv og i magasinet ”Gastro”. Og sammen med sin bror Adam, har han udgivet en lang række kogebøger. Derudover driver de sammen flere restauranter.

Foredrag

FAMILIEN, MUSIKKEN OG MADEN

James Price er søn af skuespiller, instruktør og teaterchef Birgitte Price – bl.a. kendt for sin rolle som Søs i Far til fire - og skuespiller, instruktør og mad-entusiast, John Price. 
Med udgangspunkt i sin slægts historie, trækker James linjer fra den første Price kom hertil i 1795 og til Adam og han selv gjorde deres entré. Foredraget handler om drengenes egen opvækst, om Birgitte og John Price og deres arbejde, og om James’ indgang til det musiske og det gastronomiske. Tonen er let og uhøjtidelig, men så absolut også personlig.
Hele molevitten bliver "krydret" med pluk fra familiens billedarkiv – alt i alt et underholdende og hjerteligt foredrag.
den første Price kom hertil i 1795 og til Adam og han selv gjorde deres

entré. Foredraget handler om drengenes egen opvækst, om Birgitte og John Price og deres arbejde, og om James’ indgang til det musiske og det gastronomiske. Tonen er let og uhøjtidelig, men så absolut også personlig.
 
Hele molevitten bliver "krydret" med pluk fra familiens billedarkiv – alt i alt et underholdende og hjerteligt foredrag.


OM AT SPISE MED PRICE - FOREDRAG MED ADAM & JAMES PRICE

 

Ingredienserne i brødrene Prices køkken er nysgerrighed, humor, gode og gerne absurde historier og anekdoter fra barndommens køkken, hvor faderen John Price residerede. I deres ugentlige madprogram på DR1 leverer brødrene både klassiske retter, som deres far lavede dem, og mere moderne kogekunst. Det er rendyrket madglæde og begejstring for godt grej og ordentligt håndværk.

 

I dette forrygende og meget underholdende foredrag tager brødrene Price dig bag om Spise med Price-programmerne og fortæller om de gange, der for alvor har været røg i køkkenet.

Brødrene kommer naturligvis ikke uden om familieanekdoterne og andre morsomme detaljer, som også har gjort deres madprogram på DR1 vældig populært. Bag al humoren og historierne handler det om at give den basale begejstring og madglæde videre. At bevare håndværket og komme ud i det køkken og få slebet knivene. Og rigeligt smør ...

 

Adam og James kan også bookes hver for sig.